Referat af bestyrelsesmøde tirsdag den 9. marts 2021 kl. 18.30 via MS Teams
Referat af bestyrelsesmøde tirsdag den 9. marts 2021 kl. 18.30 via MS Teams.
Tilstede: Michael Talchow (MT) (formand), Torben Grunheit (TG) (ref.), Christina Jørgensen (CJ), Thomas Hermansen (TH), Torben Vestergaard (TV), Troels Nørgaard (TN), Thomas Elmer (TE).
Afbud: Torben Jørgensen (TJ)
Dagsorden for bestyrelsesmødet:
- Godkendelse af dagsorden
Ingen anmærkninger til dagsordenen.
- Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
Følgende punkter fra sidste mødet skal der stadig arbejdes videre på:
- Elektroniske nøgler. Som nævnt tidligere, så overvejes der fortsat at udskifte vores nuværende nøgler med et elektronisk nøglesystem. MT undersøger priser og betingelser.
- Bestyrelsen forslår at investere i et videosystem som kan følge træningen og kampene. Der findes forskellige udbydere og systemer. TE vender tilbage med nogle konkrete forslag.
- Trænerkurser for eSport. For at sikre højst mulig kvalitet af vores træning anbefales at sende vores eSport trænere til yderlige videreuddannelse. TH undersøger muligheder og vender tilbage med nogle forslag.
- Orientering fra Formanden
- JGI online møde. JGI bestyrelsen ville gerne møde bestyrelsen af hver eneste klub i organisation. Der er planlagt et online møde med JGI i uge 11. MT sender invitation ud.
- Maling af stueetagen i klubhuset. Der blev malet gangen og opgangen i klubhuset i februar. Det sidste der mangler er at tilføje vor klublogo og velkomst teksten som bliver gjort i de næste uger.
- Der ligger stadig nogle julekalenderer fra sidste år i klubhuset. Der skal lige tjekkes om der er stadig gevinster på disse kalenderer – som ellers kan indkræves af klubben.
- E-Sport
- TH gjorde rede for eSport. Der er godt gang i træningen i og der kom flere nye medlemmer til i sidste måned. Der er god aktivitet i afdelingen og stemningen er generelt meget positiv.
- Flytningen af udstyret ind i det store lokale. Indenfor de næste uger flyttes alt eSport udstyret fra det lille mødelokale til den store lokale. TH aftaler flytningen med TE og CJ.
- Status fra Forretningsfører
- Bestilling af tøj til medlemmer. Der blev afstemt tøjstørrelser med alle holdene og trænere og der bliver nu bestilt tøj til alle medlemmer uden udestående kontingent.
- Klubben har åbent igen til træning efter COVID-19 lock-down. Ungdoms og børnehold er startet op i marts. Det samme gælder seniortræning som nu kan glæde sig over 40 spillere i alt.
- Trænersituation U09 (Sune). Der mangler det sidste aftale ang. Sunes efterfølger. MT kigger på sagen.
- Kampklar til trænere. For at få bedre overblik over holdmedlemmer anbefales at trænerer bruger kampklar app’en. Her kan de følge med når nye medlemmer tiltræder eller forlader klubben.
- Der blev sendt information ud til trænerne at alle kampene er aflyst. Desværre har der været enkelte tilfælde i sidste weekend hvor holdene eller modstanderne ikke var klar over om der var kamp eller ej.
- Digital medlemskort. TE har indført et nyt digital medlemskort som giver ekstra besparelse hos udvalgte sponsorer. Kortet bliver testet i øjeblikket og bliver snart rullet ud til medlemmerne.
- DBU Ungdomsstævne 30/10 i Jyllingehallen. Der forventes at afholde et ungdomsstævne den 30/10 i Jyllingehallen. TE laver kort plan og beskrivelser om stævne og deler den med bestyrelsen.
- Børnestævne i slutningen af september. Desuden planlægges der et børnestævne i slutningen i september. Selve dato er ikke helt afklaret endnu og TE vender tilbage med flere informationer til næste mødet.
- Økonomi.
TV fremlagte nuværende økonomiske situation. Vi afventer stadig afslutningen af sidste års regnskab fra JGI. Klubben mangler også kommunens tilskud som ellers plejer at komme i januar. MT følger op med JGI. Overordnet set ser 2020 og 2021 positiv ud – med lidt overskud i regnskabet.
- Udvalg
- Sportsudvalg (Michael, Troels)
Der skal uddeles kontrakter til alle ungtrænerer. TN tager sig af sagen.
- Økonomiudvalg, Kontingent (Torben).
TG gjorde rede for nuværende kontingentsituation og medlemssituation. Der kom 23 nye medlemmer i løbet af februar som er en meget positiv udvikling.
- Klublivsudvalg, drift af kiosk (Dorte/Christina)
Klublivsudvalg kommer med nogle konkrete forslag ang. aktiviteter til næste bestyrelsesmøde.
- wrap up
- Dato for næste bestyrelsesmøde
Dato for næste bestyrelsesmøde: tirsdag, 13/4/2021 – kl. 19 via Teams
Med venlig hilsen
Torben Grünheit
Jyllinge FC